Det skal være lettere at få del i forsvarsordrer
Indkøb for 6,2 milliarder venter på danske metalvirksomheder, fortæller DS Håndværk & Industri.
- Reglerne er i dag sådan, at man kun kan købe materiel til forsvars- eller sikkerhedsindustrien. De danske virksomheder, der kan komme på tale er derfor sikkerhedsgodkendt, fortæller eksportkonsulent i DS Håndværk & Industri, Lars Vestergaard.
De danske virksomheder skal ikke nødvendigvis være underlagt nogen særlige godkendelser. I princippet kan alle virksomheder få del i modkøbsaftalerne. Kan en dansk virksomhed finde en udenlandsk forsvarsleverandør, der ”skylder” modkøb i Danmark, så kan de indgå en aftale, hvor den danske virksomhed kan levere komponenter eller systemleverancer. Aftalen skal godkendes af Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Det den danske virksomhed skal producere skal kunne relateres til forsvars- eller sikkerhedsindustrien.
- De udenlandske virksomheder stiller til gengæld ofte høje krav til, kvalitet, pris, levering osv. En del udenlandske virksomheder har deres eget system for godkendelse og kvalitetskontrol. Kravene afhænger af, hvilke produktområder der er tale om – ved fly, elektronik m.v. er der typisk høje krav. Ved bygning af kampvogne, landbaseret logistik- og transportsystemer m.v. er der typisk lavere krav, siger eksportkonsulenten.
For at gøre de udenlandske forsvarsleverandører interesserede i at samarbejde med en dansk virksomhed skal der udarbejdes en grundig ”business case”, der fortæller, hvad virksomheden kan tilbyde, hvilke fordele den udenlandske virksomhed kan opnå ved et samarbejde, samt hvad den danske virksomhed får ud af samarbejde, fx i form at ny teknologi, viden, ny kompetencer osv. De danske virksomheder skal derfor gøre sig klart, hvad de vil med samarbejdet, før de henvender sig til de udenlandske leverandører.
- Men det ville være logisk – både af hensyn til virksomhederne og den fordel Danmark i det hele taget har af aftalerne – at man bløder op på kravene, mener Lars Vestergaard.
Hvis man gør kravene, til hvilket udstyr der må købes, mindre firkantede, vil en række danske industrier ifølge DS Håndværk & Industri hurtigt kunne komme på banen med leverancer til de udenlandske virksomheder. Og der vil ikke blot være tale om, at man fordeler den eksisterende ordre over flere danske virksomheder. Danmark vil nemlig blive mere attraktiv som handelspart.
- Det er klart, at hvis det bliver lettere at finde produkter, som man har brug for, så vil incitamentet til at sælge militært udstyr til Danmark blive større. Det vil blive lettere for forsvaret at få attraktive kontrakter, understreger Lars Vestergaard.
Erhvervs- og Byggestyrelsen, som administrerer systemet skriver på deres netside, at alle danske virksomheder principielt kan være relevante, men ifølge DS Håndværk & Industri viser det sig i praksis, at der kun er knapt 100 virksomheder med. Af dem får 25 endda mere end 95 % af omsætningen.
- Om det er et spørgsmål om lovgivning, eller der ganske enkelt skal forvaltes på en mere åben måde, må være op til en politisk vurdering – men det, vi skal undgå, er, at systemet er en lukket klub. Derfor har vi også hilst velkommen, at en gruppe på omkring 70 virksomheder allerede har slået sig samme i det netværkssamarbejde, som kalder sig CenSec, hvor man arbejder for at få del i disse ordrer, oplyser eksportkonsulenten.
De udenlandske virksomheder har typisk tre-seks år til at få afviklet deres modkøb i Danmark. I 2006 købte udenlandske virksomheder på den konto for 2 mia. kr. hos danske leverandører. For øjeblikket ligger der ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens opgørelse en ubrugt ordrepulje på lidt over 6 mia. kr. Det er det beløb, DS Håndværk & Industri mener, bør konverteres til ordrer blandt en større kreds af virksomheder.
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk