23948sdkhjf

Amerikansk gennembrud for Rovsing

Den danske leverandør af satellit testsystemer og produkter skal være underleverandør til et førende amerikansk rumfartsselskab.
SSBV-Rovsing har fået foden indenfor i USA.

Det danske firma har netop underskrevet en kontrakt om underleverancer til en udviklings- og leveringsaftale, som det danske selskabets partner i USA har indgået med en førende amerikansk hovedleverandør inden for rumfart.

- Efter at have indgået en kontrakt med Lockheed Martin i foråret 2015 for et system baseret på SAS produktet, anser SSBV-Rovsing den nye kontrakt for værende et gennembrud i bestræbelserne på at åbne det amerikanske marked for Selskabets produkter, skriver SSBV-Rovsing i en meddelelse om ordren.

Gennembrud til Rovsings SAS produkter
Underleverandørkontrakten, som har en værdi på 1,58 mio. dollar (10,8 mio. kr.) for Rovsing, omfatter et elektrisk power test- og simuleringssystem, som er bestilt af, og vil blive installeret hos den amerikanske hovedleverandør af rumfartssystemer.

Underleverandørkontrakten indeholder et anseeligt antal af selskabets Solar Array Simulator (SAS) og Second Level Protection (SLP) produkter, som var udslagsgivende for at vinde kontrakten. SAS produktet er blevet udviklet af Rovsing i de seneste år, og betegens af selskabet som et best-in-class produkt.

Systemet forventes at være det første af en lang række systemer, som skal bruges af den samme amerikanske hovedleverandør. Systemet er udset til at erstatte den komplette elektriske power test infrastruktur hos den omtalte kunde i løbet af de kommende år og kan medføre en omsætning på op til 8 mio. dollar (55,1 mio. kr.)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094