23948sdkhjf

Forsvarsopgave til Odense-firma

Producenten af informations- og simulationssystemer, Ifad, udvider og opdaterer simulatorer hos forsvaret.
Ifad, som fremstiller informations- og simulationssystemer, har leveret en opdatering og udvidelse af systemet IFACTS ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (HKIC) i Oksbøl. Systemet er nu et komplet Forward Air Controller og artilleriobservatør/skydeleder træningssystem.

Leveringen er den seneste af mange opdateringer til systemet IFACTS og fandt sted lige før jul. Inkluderet i afleveringen var desuden en opdatering af den dertil hørende F-16 simulator.

Hele forløbet i en simulator
Med opdateringen har IFACTS fået yderligere features og træningsmuligheder tilføjet, så det giver større værdi til HKIC og de elever, som skal uddannes til Forward Air Controller og artilleriobservatør. Nu vil hele det grundlæggende uddannelsesforløb kunne afvikles i IFACTS, inden eleverne skal ud i felten og samtræne eller udføre missioner med fly og artilleri i virkelighedens verden.

- IFACTS gør os i stand til at uddanne og træne vore elever i klasseværelset i så virkelighedstro et miljø som muligt, inden vi slipper dem løs i live-øvelser. Det sparer os for vigtige ressourcer, men skaber også et godt fundament for at vurdere elevens egnethed i forhold til elevens fremtidige virke som FAC eller AO i Forsvaret. Vi er meget glade for løsningen, lyder det fra HKIC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083