23948sdkhjf

Hollændere placerer forskningscenter i Danmark

Det hollandske teknologifirma Technolution etablerer sit første nordiske kontor i København. Planlægger også forskningscenter for smart city-løsninger.
Den hollandske virksomhed Technolution BV har vundet Københavns Kommunes udbud om at implementere intelligent trafikstyring i hovedstaden for 47 mio. kr.

Det nye system skal være fuldt implementeret inden udgangen af 2017. Technolution har derfor etableret sit første nordiske salgskontor i København. Her vil firmaet ansætte medarbejdere, særligt inden for projektstyring og it-systemudvikling.

Kees den Hollander, country manager Denmark ved Technolution, oplyser i en mail til Electronic Supply, at firmaet allerede har ansat den første lokale ingeniør.

Forskningscenter på trapperne
Technolution vil også etablere et forsknings- og udviklingscenter for smart city-løsninger i Danmark i inden for de næste to til fem år.

- Intentionen er at ansætte 10-15 ingeniører i

Fakta: Technolution BV

Technolution designer og implementerer intelligente tekniske systemer inden for mobility management; smart energy; transport som f.eks. betalingsløsninger og real-time rejseinformation; overvågning af miljøet og trafik fx kameraer og målestationer.

Virksomheden har hovedkontor i Gouda i Holland og har cirka 150 medarbejdere.
løbet af tre år med fokus på avanceret R&D inden for trafik, energi og sundhed, skriver Kees den Hollander.

Han uddyber, at nogle af projekterne vil blive medfinansieret med EU-midler og gennemført i samarbejde med uddannelsesinstitutioner som DTU.

Også arbejde til lokale leverandører
Samarbejde kendetegner også den intelligente trafikstyring, som Technolution har vundet i København. Projektet skal reducere forurening samt biler og cyklers rejsetid ved hjælp af bl.a. intelligent gadebelysning og grønne bølger.

For at styrke de innovative dele af projektet arbejder Technolution sammen med Danmarks Tekniske Universitet og en række danske specialistvirksomheder, herunder Cowi, ITS Teknik, InfraTeam, Jesper K Thomsen, Hermes Traffic Intelligence og V!gør.

- Det er særdeles værdifuldt for regionen, når videntunge virksomheder som Technolution vælger at placere sig her. Ud over at ansætte medarbejdere skaber de beskæftigelse hos deres lokale samarbejdspartnere, og de er med til at videreudvikle regionens innovationsmiljø – og dermed til at gøre Greater Copenhagen endnu mere attraktiv for andre udenlandske virksomheder, investorer og talenter, siger Claus Lønborg, CEO, Copenhagen Capacity.

Copenhagen Capacity har sammen med Invest in Denmark hjulpet Technolution VB med strategisk rådgivning, markedsinformation samt med at finde lokale samarbejdspartnere og serviceleverandører.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078