23948sdkhjf

Mobilselskaber i sag om børnearbejde

I ny rapport udarbejdet af DanWatch påviser, at børn i Congo udnyttes til at udvinde farlige metaller til batterier til mobiltelefoner.
Rapporten er udarbejdet for Folkekirkens Nødhjælp, der nu beskylder flere af verdens største mobiltelefonproducenter for at være socialt uansvarlige. Børnearbejdet finder sted i Den Demokratiske Republik Congo, hvor børnene arbejder i miner med udvinding af blandt andet kobolt og kobber. Det skriver Folkekirkens Nødhjælp på sin hjemmeside.

- Rapporten fra DanWatch viser, at det kan lade sig gøre at kortlægge forsyningskæden fra mineproduktion i Congo til færdige mobiltelefoner i Danmark. Hvis en organisation som DanWatch kan gøre det, må mobilproducenterne også kunne gøre det. De har trods alt direkte adgang til deres leverandører, siger Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp til hjemmesiden.

Rapporten påviser, at metallerne bruges af Nokia, LG, Motorola, Samsung og sandsynligvis også Sony Ericsson. Hidtil har producenterne påstået, at det har været umuligt at spore metallerne tilbage til produktionsstedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1