23948sdkhjf

Terma sender 5,5 kilo elektronik til Mars

Strømforsyningen til det europæiske rumagentur ESAs næste mission til Mars kommer fra Lystrup.
Danske Terma spiller en vigtig rolle for det fartøj, der lander på Mars overflade til oktober. Det skriver tv2oj.dk.

Teknologivirksomheden bidrager med en 5,5 kg tung remote terminal power unit til missikonen ExoMars' satellit og landingsfartøj. Enheden fungerer dels som strømforsyning, dels indsamler den data under landingen og er med til at styre sekvensen under landingen.

ExoMars bliver opsendt mellem den 15. og 25. februar i år og lander på Mars til oktober, hvis alt går som planlagt.

Mars-mission sikrer Terma ny ordre
ExoMars er en del af det europæiske rumagentur, ESAs, mission, som er første skridt mod en mere omfattende Mars-mission i 2018. Men allerede nu har Termas bidrag kastet en ny ordre af sig.

- Vi har fået en kontrakt med en tysk kunde, som efterspørger noget af den samme funktionalitet, og den kontrakt har vi i hus nu, siger Kim Plauborg afdelingschef, Space Electronics, Terma til tv2oj.dk.

Terma har bidraget til flere rummissioner de seneste år. Blandt andet har firmaet leveret strømforsyningen til Rosetta-missionen, hvor en sonde under stor bevågenhed landende på en komet i november 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112