23948sdkhjf

Dynaudio satser på nyt segment

God lyd til almindelige mennesker skal supplere Dynaudios high-end højttalere.
Siden Dynaudio blev købt af kinesiske Goertek i oktober 2014, er der sket ting og sager hos højttalerproducenten.

Sidste år blev antallet af medarbejdere tredoblet, så Dynaudio nu har omkring 250 ansatte i udvikling og produktion, og i Skanderborg opfører man nu et nyt test- og udviklingscenter.

Ud over at sikre selskabets plads blandt verdens førende inden for gengivelse af lyd markerer det nye, 1.600 kvadratmeter store udviklingscenter også et strategisk skifte. Det skriver Berlingske.

Kvalitetslyd til almindelige mennesker
Hvor Dynaudio tidligere har gjort sig inden for i nichen for high end-højttalere, skal firmaet fremover satse mere på bl.a. intelligente hjemmehøjttalere.

- Vi går ikke på kompromis med vores kvalitet, men investerer i at udnytte og udvikle den viden, vi har til også at lave god lyd til almindelige mennesker, siger administrerende direktør Lars Prisak til Berlingske og tilføjer:

- Alternativt bliver vi siddende i det hjørne, der hedder super high end-lyd, mens det langsomt svinder ind, og så hænger vi ligesom der.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062