23948sdkhjf

Ordrestop knækkede Danish Aerotech

Flyindustri-virksomheden ramte ordretørke hos sin største kunde.
Lige før jul blev de 60 ansatte sendt hjem hos
Danish Aerotech i Karup. Årsagen var en konkurs-begæring, som underleverandørens ejer, Jutlandia-koncernen, selv indgav.

Det sidste regnskab fra Danish Aerotech fremviste sorte tal på bundlinjen. Resultatet før skat dykkede dog fra 2,3 millioner til 670.000 i det seneste regnskabsår 2013/14. Og det var dog ikke økonomiske problemer, men i stedet en akut ordretørke, der trak tæppet væk under virksomheden.

- Det var specielt en stor kunde, som udgør mellem 70-80 procent af omsætningen og indtjeningen, der tilkendegav, at der ikke ville blive afgivet ordre før tidligst om et til to år, fortæller kurator Niels Skovgård Larsen, partner hos Abel og Skovgård Larsen Advokatfirma, om årsagen til egenbegæringen.

Ifølge kurator så ejerne ikke andre muligheder i at fortsætte virksomheden i den nuværende form, og derfor blev konkursbegæringen en realitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063