23948sdkhjf

Printline runder en milepæl

Ordren på prototype nummer 50.000 er landet hos den fynske elektronikproducent. Online-skift giver succes.
Printline rundede i december måned en milepæl: Odense-firmaet modtog prototype ordre nummer 50.000 siden 2009.

Ordren kom fra firmaet Dantimax i Haderslev, som bestilte sin prototype via Printlines webshop.

- Dantimax er en god og stabil, men også en forholdsvis nytilkommen kunde, som har fundet os via webshoppen, forklarer Printlines administrerende direktør Lars Baun til Electronic Supply.

Stor succes med online-ændring
Strategien hos Printline har i 2015 været at etablere ny hjemmeside og en ny webshop. Netop webshoppen har firmaet oplevet stor succes med, siden et skifte i november.

- Vi har fordoblet omsætningen fra webshoppen siden november, hvor vi satte priserne ned og lancerede den nye online PCB Shop, siger Lars Baun.

Prototyper fylder i dag omkring 60-70 procent af omsætningen hos Printline, og det er ifølge Lars Baun fint. Men samtidig arbejder man på at få endnu flere kunder inden for mellemserier.

- Vi arbejder på at få antallet af mellemserier op. Og det tegner godt for 2016, for vi får nye kunder, men vil naturligvis gerne have flere, siger Lars Baun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079