23948sdkhjf

Mjølner Informatics fusionerer med Hypergenic

Mjølner Informatics A/S fusionerer med Hypergenic A/S, der er ekspert i brugervenlighed. Fusionen er en konsekvens af et tættere samarbejde de senere år og af et øget fokus på brugervenlighed hos Mjølner.
- De seneste år har Hypergenics kompetencer smittet af på medarbejderne i Mjølner, og vi har for alvor fået øjnene op for vigtigheden af brugervenlighed. Så hvorfor ikke blive en fælles virksomhed, når vi alligevel arbejder tæt sammen, siger administrerende direktør Jørgen Lindskov Knudsen fra softwareudviklingsvirksomheden Mjølner Informatics om fusionen med Hypergenic.

Hypergenic har kernekompetencer inden for overbliksskabende it-løsninger med fokus på formidling, brugervenlighed og tilgængelighed især inden for den offentlige sektor. Virksomheden blev stiftet i 2000 i et samarbejde mellem Mjølner, TDC og medarbejdere i Hypergenic. I 2003 overtog Mjølner det fulde ejerskab af Hypergenic, som derved blev et selvstændigt datterselskab under Mjølner.

- Vi har boet sammen siden 2005, men nu skal vi også giftes. Forholdet er ikke papirløst længere, og arveloven er også kommet på plads, erklærer Jørgen Lindskov Knudsen med et glimt i øjet.

Hypergenics fire medarbejdere overflyttes til Mjølner Informatics, og deres kunder får adgang til en bredere vifte af løsninger fra Mjølners øvrige 80 medarbejdere. For Mjølners kunder betyder fusionen, at Hypergenics kernekompetencer er en del af den faglige ballast i Mjølner.

- Vi har hidtil brugt Hypergenic som underleverandør af blandt andet portaler, weboversigter og user experience-løsninger. Nu fjerner vi et led for at gøre det simplere for alle parter, forklarer Jørgen Lindskov Knudsen.

Kilde: Mjølner Informatics

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072