23948sdkhjf

Danskere forvandler butiksrude til tv-skærm

For øjeblikket er en gruppe forskere ved Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Århus Universitet ved at teste en ny teknik, der kan forvandle en ganske almindelig butiksrude til en tv-skærm.
Forsøget udføres de næste tre uger i samarbejde med stormagasinet Salling i Århus. Her har man isat en speciel rude, som man ved første øjekast ikke kan se igennem. Men når man nærmer sig ruden, vil en stadig større del af ruden blive gennemsigtig. Det skriver EPN.

Glasset er forsynet med smalle lameller af elektromagnetisk folie, der ved hjælp af en elektrisk strøm kan skifte fra mat til gennemsigtigt. En computer og et kamera registrerer herefter, når nogen nærmer sig ruden og reagerer ud fra det.

Forskerne regner med, at man blandt andet vil kunne bruge en projektor i forbindelse med de højteknologiske vinduer for herigennem at kunne vise levende billeder og dermed skabe et mere levende udstillingsvindue.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062