23948sdkhjf

Årets mest innovative it-virksomhed kommer fra Nordjylland

Satellitvirksomheden GomSpace vinder it-prisen BrainsBusiness Award 2015
26 nominerede, fire finalister og én vinder. GomSpace er årets mest innovative it-virksomhed. Det står fast efter en række nøglepersoner fra den danske it-branche og -forskningsverden enstemmigt har udpeget virksomheden til dette års vinder af BrainsBusiness Award.

Temaet for denne 6. udgave af BrainsBusiness Award var international performance, og GomSpace vinder prisen for på særlig vis at have omsat viden til forretning på det internationale IKT-marked i 2015.

- Jeg er meget stolt og beæret over at have vundet – ikke mindst på grund af det meget stærke felt af nominerede. GomSpace er lige nu inde i en forrygende udvikling, og hvis jeg presses til det, kan du godt få mig til at sige, at GomSpace er verdensledende inden for sit felt, sagde en stolt administrerende direktør Niels Buus, da han modtog prisen.

I beskrivelsen af GomSpace lyder det:

- GomSpace er et flot eksempel på, hvordan samarbejde mellem universitet og virksomhed kan føre til kæmpe international succes. Virksomheden blev startet af kandidater fra rumprogrammet på Aalborg Universitet og er på få år gået fra 10 til 35 medarbejdere. GomSpaces nyeste nanosatellit GOMX-3 er netop sat ud i rummet fra den Internationale Rumstation ISS. Virksomhedens små satellitter gør det muligt for selv små lande at starte rumprogrammer – i marts 2015 havde virksomheden således besøg af en delegation fra Ghana, der bl.a. er interesseret i de små satellitter til fly- og kystovervågning.

Ikke færre end 26 virksomheder og enkeltpersoner var nominerede til dette års pris. Fire af de nominerede var i finalen: Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet, SafeEx, Trackunit og Gomspace.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126