23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply bringer i dag nyt om bl.a. fyringer hos BAE Systems, nye maskiner hos Hanza og norske Norautrons seneste opkøb
Producent af loddemateriale åbner fabrik i Polen
AIM Solder, som fremstiller materiale til lodning i elektronikindustrien, etablerer en ny europæisk fabrik.

Fabrikken, der bliver etableret i Lodz i Polen, skal fremstille en række produkter til elektronikindustrien samt yde support og kundeservice til europæiske kunder.

Fyringsrunde hos BAE Systems
371 BAE-job er truet. Årsagen er ringe efterspørgsel efter Typhoon-kampfly.

Langt hovedparten af nedskæringerne vil ramme BAE Systems fabrik i Samlesbury I England, men også anlægget i engelske Warton vil blive berørt. (Kilde: theguardian.co.uk)

Digi-Key nærmer sig 50 millioner forsendelser
Den amerikanske komponentdistributør Digi-Key Electronics runder snart forsendelse nummer 50 millioner i firmaets historie.

Digi-Key har i skrivende stund registreret 49.795.785 forsendelser.

Hanza investerer i produktionen
Den svenske underleverandør køber nye maskiner for 20 mio. svenske kroner (16 mio. kr.). Investeringen tæller to CNC-maskiner, der øger kapaciteten indenfor nye produkter.

- Den nyligt annoncerede nye ordrer fra firmaer inklusiv Siemens betyder, at vi har brug for yderligere kapacitet på bestemte områder, siger Emöke Sogenbits, President, Hanza Light Mechanics Division.

Maskinerne vil blive sat op i fjerde kvartal 2015 på Hanzas fabrik i Årjäng i Sverige.

Norautron køber display-producent
Den norske EMS Norautron Group køber Hatteland Display af kapitalfonden Herkules Capital. Hatteland Display fremstiller displays, panelcomputere og computere til den professionelle marineindustri.

- Dette køb vil styrke Norautron Groups position yderligere som et globalt teknologifirma, siger Norautrons bestyrelsesformand og ejer, Jørgen C. Broch, om opkøbet.

Norautron Group har produktion i Norge, Sverige, Polen og Kina. Efter købet af Hatteland Display har gruppen en anslået omsætning på 1,8 mia. norske kroner (1,4 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174