23948sdkhjf

Det sker: Sikkerhed i Internet of Things

Morgenmøde giver gode råd til, hvordan man sikrer sine produkter, når de kommer online
Den 25. november er der god-morgen-møde om sikkerhed i Internet of Things.

I takt med at biler, sundhedskomponenter og andre produkter omkring os kommunikerer til os og til databaser rundt omkring på internettet vil vi få hjælp til at foretage beslutninger baseret på realtids data. Det vil give forbrugerne enorme nye muligheder og samtidig mange nye muligheder for at servicere produkterne eller bygge nye services ovenpå produkterne.

Dog betyder det også, at det i stigende grad bliver vigtigt at have fokus på sikkerheden. Eksempel har man set, at en smart bil kan hackes og køres i grøften, og at medicinsk udstyr kan hackes med potentielle fatale konsekvenser for patienten. At tænke sikkerhed ind i de intelligente produkter er med andre ord meget vigtigt.

På god-morgen-mødet den 25. november er der fokus på, hvad IoT er i praksis. Med udgangspunkt i vejledning og konkrete erfaringer vil der være gode råd til hvordan man sikrer sine produkter, når de kommer online.

Tid, sted og tilmelding

Tid og sted: Den 25. november kl. 09.30-11.45 hos Dansk Industri på H. C. Andersens Boulevard 18 i København.

Tilmelding kan ske til chefkonsulent Henning Mortensen på e-mail: hem@di.dk .

Bag arrangementet står CFIR, ISACA Danmark, ESL Foreningen, DI Digital, Grand Coalition, Ingeniørforeningen og Rådet for Digital Sikkerhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078