23948sdkhjf

- Der er gået hul på bylden

Stort projekt for ABB har været med til at give elektronikudvikleren Emri den største ordrebog nogensinde. Næste store projekt står klar i kasser
Vi er måske de bedste til skibsstyring , lyder sloganet hos Herlev-firmaet EMRI.

Ser man på, hvordan det er gået det sidste års tid, tyder meget på, at kunderne er enige. For det går rigtig godt med udvikling af elektronik til joystick systemer, autopiloter og anden styring til krydstogtskibe, megayachter og rederier. Eksport udgør over 90 procent.

- Der er gået hul op bylden, og det bliver kun bedre, siger direktør Claus Nørtoft Thomsen og uddyber:

- EMRI har i dag den største ordrebog, som vi nogensinde har haft i firmaets 43 årige historie. Vi er også kommet op over 20 ansatte.

Godt ry og historie fylder ordrebogen
En del af forklaringen på den bugnende ordrebog finder EMRI-direktøren i firmaets historie.

EMRI har ry for at kunne lave rorkontrolsystemer og autopiloter til skibe og har derfor været involveret i et stort projekt, hvor man leverer til ABB, der har udviklet en thruster kaldet Azipod.

- Det er hydraulik, der styrer retningen på den, og EMRI har en forhistorie i hydraulik. Så vi ved en del om skibsstyremaskiner, og derfor blev vi i sin tid spurgt, om vi ville lave styring af ABBs Azipod. Mange af vores systemer anlægger havne i hele verden om ombord på f.eks. krydstogtskibe. Det har kastet en del ordrer af sig, fortæller Claus Nørtoft Thomasen.

- Hver gang ABB sælger en hydraulisk Azipod, så sælger EMRI styring til den, tilføjer han.

Næste store projekt er klar i kasser
ABB er også EMRIs samarbejdspartner på et nyt projekt, som Claus Nørtoft Thomasen har store forventninger til:

- Vi kører nu et stort projekt via ABB på et andet marked end krydstogtsskibe. Her blev vi også kontaktet, fordi vi er hurtige. Udviklingen er overstået og produktionen kører nu som et urværk. Det første anlæg er leveret, det andet er klar i kasser og det tredje skal også snart afsted, forklarer EMRI-direktøren om projektet, der kører over tre år.

Claus Nørtoft Thomasen forventer da også, at Emri igen næste år kan præsentere et nyt overskud i millionklassen.
Læs mere om: Emri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062