Dalmatic har fået styr på salget
Oprustning på salgssiden slår igennem hos den aarhusianske producent af styringer til porte og døre
Samtidig har firmaet styrket salgsorganisationen. Christian Sørensen er kommet til som sales manager, og omstruktureringer i den eksisterende organisation har frigivet flere kræfter til salgsarbejdet.
- Krisen ramte portindustrien sidst, fordi vi er sidst i alle byggeetaper. Det kunne mærkes i hele branchen, hvor 2013/14 var det værste år hos alle. Men det er ved at vende nu - markedet er positivt med en opadgående trend, forklarer den nye sales manager, som har store forventninger til udviklingen.
Dels er markedsudviklingen vigtigt for firmaet, lyder forklaringen. Dels vil organisationsændringerne først for alvor slå igennem i 2015/16. Samtidig er der sat flere initiativer i søen på både salgs- og produktsiden.
Millionaftaler på OEM-markedet
Ændringerne skal være med til at skabe mere omsætning fra eksisterende kunder samt tilgang af nye kunder på hjemme- og eksportmarkederne. Forventningerne om fortsat fremgang hænger Christian Sørensen på Dalmatics evne til at være konkurrencedygtige på både high cost og low cost lande:
- Det handler om viden og fornuftig håndtering af udvikling, produktion og så et stærkt netværk af underleverandører, som fjerner lønomkostninger.
Hos elektronikfirmaet går udviklingen også i retning af, at OEM-produkter fylder mere, så Dalmatics komponenter i stigende grad bliver anvendt i andre produkter.
- Der er kommet flere aftaler på området, forklarer Christian Sørensen, som forventer yderligere kontrakter.