23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply kan i dag berette om Arrow Electronics, ny norske Dell-leverandør, Rutronik og Sivers.
Asien trak Arrow ned
Elektronikgiganten har præsenteret et regnskab for 3. kvartal som viser en nettoindtægt på 109,2 mio. dollars (745,6 mio. kr.). Samme periode i 2014 var det 146,9 mio. dollars (1.003 mio. kr.).

Komponent-distributrørdistributørens slag løb op i 5,7 mia. dollars (38,9 mia. kr.) i 3. kvartal. Det var en vækst på 2 procent i forhold til samme periode året før.

Mens efterspørgslen på komponenter og andre løsninger fortsat var stor i Europa, og udviklingen på det amerikanske marked var som forventet, blev Arrow ramt hårdere end ventet af den økonomiske afmatning i Asien.

Norske fingeraftryk på Dell
Producenten af fingeraftryk-sensorer, Next Biometrics, har indgået en aftale med Dell. Computergiganten anvender nu sensorerne i en række notebooks og tablets.

- Vi er stolte over, at Dell valgte Nexts fingeraftryk-sensorer og glade for, at Dell er den første top-tier notebook- og tabletproducent, der anerkender, at store sensorer er afgørende for sikre, bekvemme og præcise fingeraftryk-aflæsere, udtaler CEO i Next, Tore Etholm-Idsoe.

Rutronik indgår global aftale med Dynastream
Den tyske elektronikdistributør bliver distributør af hele Dynastreams produktportefølje, herunder trådløse moduler og USB-adapterer baseret på den trådløse ANT-protokol.

Rutronik har været europæisk distributør for Dynastream siden 2007. Den nye aftale, der træder i kraft med øjeblikkelig virkning, dækker også USA, Canada, Mexico og Asien.

Sivers indgår ny produktionsaftale
Svenske Sivers har indgået et partnerskab med filippinske Cirtek Advanced Technologies and Solutions om produktionen af Sivers konvertere til radioindustrien.

Aftalen sikrer ifølge Sivers’ CEO, Robert Ekström, dem svenske producent kapacitet til volumenproduktionen med den ønskede høje standard.

Cirtek er total produktionspartner for bl.a. telekommunikations og satellitkommunikation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081