23948sdkhjf

Xerox-overskud vokser med 150 % i Danmark

En lukrativ aftale med den danske stat og et ejendomssalg betød mere end en fordobling af overskuddet hos Xerox Danmark i 2007.
I alt kom den danske del af printer-producenten ud af 2007 med et overskud på 32,7 mio. kr. Dermed er der tale om en fremgang på mere end 150 % i forhold til året før. Paradoksalt nok er der dog tale om en tilbagegang i omsætningen på næsten 10 mio. kr. til 262,4 mio. kr., men ifølge økonomidirektør Steen Graugaard skyldes det en særlig kommisionsaftale med moderselskabet, og reelt har der også været tale om en omsætningsfremgang. Det skriver Computerworld.

Den kraftige fremgang skyldes til dels, at Xerox har solgt deres danske hovedkvarter, og det bidrager med i alt 16 mio. kr. på bundlinjen. Derudover blev Xerox i 2006 valgt som eneleverandør af printere til staten for en toårig periode, og det har også smittet af på overskuddet.

- Det har helt sikkert haft en positiv effekt på bundlinjen, men jeg vil ikke sætte kroner og øre på, forklarer Steen Graugaard til Computerworld.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063