23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply bringer igen nyt fra elektronikbranchen rundet om i verden. Du kan i dag læse om fabrikssalg og -byggeri samt ordrer til Kongsberg og Invisio
Hanza sælger finsk fabrik
Underleverandøren Hanza sælger en fabrik med 15 ansatte i Kokkola i det nordlige Finland til Laser Steel, en lokal producent af tungt maskineri.

I forbindelse med fabrikssalget indgår de to firmaer et strategisk samarbejde for at kunne opfylde volumenkrav.

- Frasalget er i overensstemmelse med vores strategi om at strømline forretningen og fokusere på mellemstore og store kunder, udtaler Erik Stenfors, CEO i Hanza.

Infineon bygger nyt for små 2 milliarder
Halvlederproducenten Infineon Technologies investerer 300 mio. dollars (1,9 mia. Kr.) i en ny fabrik i Wuxi i Kina. Fabrikken, firmaets anden i Kina, bliver 36.000 kvadratmeter og får 2.500 ansatte, når produktionen er fuldt udnyttet.

Selskabets eksisterende kinesiske fabrik står i dag for at designe, udvikle, fremstille og samle en lang række elektroniske komponenter og produkter.

Den nye fabrik udbygger Infineons muligheder for at tilbyde demonstration og konsulentservices til lokale partnere så som producenter og integratorer af produktionssystemer.

Australsk ordre til Invisio
Invisio, der producerer kommunikationsløsninger til forsvarsindustrien, har vundet en femårig aftale med det australske forsvarsministerium. Aftalen indeholder mulighed for forlængelse med yderligere fire år.

Aftalen omfatter levering af Invisio S10 og V60 høre beskyttelses-systemer. Den indledende aftale en værdi på cirka 11 mio. svenske kroner (8,7 mio. kr.) og skal leveres i første halvdel af 2016. En lignende ordre ventes i andet halvår 2016.

Invisio har fået aftalen via den australske partner Defcon Technologies Group.

Copernicus-kontrakt til Kongsberg
Kongsberg Satellite Services (KSAT) har indgået en udvidet satellit-support kontrakt med en samlet værdi af 205 mio. norske kroner (166 mio. kr.) med det europæiske rumagentur, ESA, i forbindelse med Sentinel-satellitterne i Copernicus-programmet.

KSAT skal opføre en ny kontrolstation i Inuvik i Canada samt stå for driften. Herfra skal man supportere Copernicus-programmet. I forvejen understøtter KSAT Copernicus-programmet fra en kontrolstation i Svalbard, Norge.

Teknologisk Institutt i Norge på hollandske hænder
Det hollandske certificeringsselskab Kiwa har købt 100 procent af aktierne i Teknologisk Institutt i Norge af Stiftelsen Teknologisk Institutt.

Instituttets historie strækker sig tilbage til stiftelsen af Statens Teknologiske Institutt, som blev stiftet i 1917. Gennem opkøb mm har instituttet løbende styrket sin position inden for test, inspektion og certificering. Spidskompetencerne ligger inden for materialteknologi, kalibrering og certificering og relateret oplæring.

Kiwa er blandt de større aktører inden for test, inspektion og certificering i Europa.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre økonomien i handlen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094