23948sdkhjf

Endnu en Galileo-satellit sendt op

Mandag kom Europa endnu et skridt nærmere et fælles navigationssystem, da den europæiske rumfartsorganisation ESA sendte den anden testsatellit ud i rummet.
Satellitten med navnet GIOVE-B blev sendt op med en raket fra Baikonur-basen i Kazakhstan kl. 00.16 mandag morgen, og efter 3 timer og 45 minutter blev satellitten sendt i kredsløb.

Den 500 kg tunge satellit er bygget af et europæisk industrikonsortium ledet af Astrium GmbH. Opsendelsen sker to år efter, at søster-satellitten GIOVE-A blev sendt i kredsløb.

Næste skridt i det stærkt forsinkede Galileo-projekt bliver opsendelse af de fire første operationelle satellitter. Herefter skal de resterende satellitter opsendes, så der i alt er 30 i kredsløb til at understøtte det endelige navigationssystem.

Kilde: ESA - http://www.esa.int

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081