23948sdkhjf

Elektronikudvikler ser mod syd og nord

Et salgskontor i Hamborg giver Ektos direkte adgang til et marked på størrelse med det danske.
Gennem en tæt samarbejde med et tysk ingeniørbureau driver det midjyske elektronikudviklingshus Ektos et salgskontor i Hamborg.

- Grossraum Hamburg har samme potentiale for Ektos som hele Danmark, forklarer Niels Martin Jørgensen, medstifter og direktør hos den Viborg-baserede elektronikudvikler. Og så giver Hamborg-kontoret også fodfæste på det tyske marked.

- Vi har løst den første håndfuld opgaver dernede. Nu er vi ved at tage skridt til at sparke til bolden, siger Niels Martin Jørgensen om planerne for Ektos' øgede aktivitet i Tyskland.

Spredning mindsker afhængighed af konjunkturerne
Også i Norge ser firmaet et stort potentiale. De kunder, som Ektos allerede har i landet, bliver betjent direkte fra Danmark. Men indenfor de næste to år skulle der være gode chancer for, at firmaet også vil gå ombord på det norske marked.

Over halvdelen af elektronikudviklingshusets omsætning kommer fra det danske marked. Men opgaverne bliver i stigende grad hentet over hele verden, og i USA, Tyskland, Finland og Italien har firmaet vigtige kunder.

- Hellere være en lille fisk i et meget stort hav, end en stor fisk i en lille dam. Når vi opererer på flere markeder er vi mindre afhængige af lokale konjunkturer og dermed mindre sårbare af et worst-case scenarie som f.eks. kollaps af et lokalt marked, forklarer Niels Martin Jørgensen.

Tæt på tidobling på medarbejdersiden


Ektos har i dag 10 medarbejdere i Viborg, heraf er de tre tilknyttet firmaets testcenter.

Hertil kommer godt 50 ingeniører og udviklere i afdelingen i Kharkiv i Ukraine plus tre mand i en nystartet udviklingsafdeling i Ivano-Frankivsk, også i Ukraine.

Da Ektos startede op for otte år siden var der henholdsvis to mand i Viborg og fem i Ukraine.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094