Dansk radar skal overvåge engelske vindmøller
Terma indgår kontrakt med det engelske selskab Nats.
Radarsystemet bliver del af en overvågningsløsning, som skal afbøde konsekvenserne af 19 vindmøller i vindmølleparken Frodsham Wind Farm på radarsystemerne i lufthavnene Chester Hawarden og Liverpool John Lennon.
Løsningen vil blive leveret i februar 2016.
Design og indmad gør forskellen
Aftalen er kommet i stand på baggrund af en række succesfulde tests i engelske lufthavne, som viste, at Termas system er i stand til at afbøde vindmøllers påvirkning.
Transceiverne i Scanter 4002 er designet til at opfang og adskille små mål i luften fra store mål på jorden som f.eks. vindmøller. De kan ellers forårsage forstyrrelser på de radarsignaler, som lufthavnenes kontroltårne anvender, når de dirigerer lufttrafikken.