23948sdkhjf

10 år med fuld fart

Universal Robots fejrede mandag sin første runde fødselsdag.
Mandag kunne Universal Robots fejre 10 års fødselsdag. Din fynske robotsucces så dagens lys i 2005, og første produkt var UR5-robotarmen. Det skriver Fyens.dk.

Siden er det gået rasende stærkt for Universal Robots. UR5 fik i 2012 selskab af storebror UR10, og i foråret 2015 kom en lillesøster til verden i form af UR3. Familiens mindste har i øvrigt fået en forrygende start i livet.

- Efterspørgslen på UR3 nærmer sig allerede storebror UR5. Også selv om UR3 først blev introduceret i marts, så nærmer den sig UR5, så kurvemæssigt har den på kort tid vist sin berettigelse, siger Niklas Trangbæk, ansvarlig for salg i Skandinavien og Storbritannien, til Fyens.dk.

Universal Robots blev oprindeligt grundlagt af Esben Østergaard, Kasper Støy og Kristian Kasso, der mødte hinanden på Syddansk Universitet. De satte sig som mål at gøre robotteknologien tilgængelig for små og mellemstore virksomheder. De første robotter blev solgt gennem danske og tyske distributører i 2009, og siden har de bredt sig til hele verden. I maj i år blev Universal Robots solgt i en milliardhandel til amerikanske Teradyne.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Fynsk-robotf...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095