23948sdkhjf

Athena IT-Group dropper børsen

Begrænset interesse i at handle firmaets aktier får ledelsen i Athena til at trække sig fra First North i København.
Det koster tid og kræfter at være på børsen, og interessen i firmaets aktier er begrænset. Gevinsten står ganske enkelt ikke mål med udgifterne. Derfor søger Athena IT-Group at selskabets aktier slettet fra handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S, First North.

- Derudover kan bestyrelsen konstatere, at de økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser af en fortsat optagelse til handel på First North er store. Det medfører blandt andet ikke uvæsentlige omkostninger til First North samt til selskabets Certified Adviser hvert år. Herudover er der omkostninger i forbindelse med overholdelse af de omfattende regnskabsmæssige og juridiske forpligtelser samt omkostninger og ressourcer i forbindelse med overholdelse af First North Rulebook og indberetning overfor First North, skriver selskabets bestyrelse i en selskabsmeddelelse.

- Endelig er det bestyrelsens opfattelse, at en fortsat notering vil begrænse selskabets mulighed for at skabe vækst og aktionærværdi i et marked præget af konsolidering og opkøb, og at en fortsat notering kan være konkurrencehæmmende for selskabet i forhold til de af selskabets konkurrenter, der ikke er underlagt tilsvarende krav om åbenhed.

Athenas bestyrelse vil på selskabets ordinære generalforsamling den 23. oktober 2015 stille forslag om, at selskabets aktier slettes fra handel på First North.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062