Dansk teknologi bliver udviklet i Litauen
På blot et år har Blue Ocean Robotics' selskab i Litauen fået flere produkter markedsklar. Nu er der gang i det første projekt, der trods en dansk kunde kører i rent litauisk regi.
7
Billeder
Fra venstre: Medstifter og udviklingsdirektør, Justinas Katkus, og partner og medstifter af Blue Ocean Robotics i Litauen, Thomas Solupajev Ronlev. Foto: Lars Dalsgaard Adolfsen
- Fordi der sker meget i Litauen på teknologiområdet ville vi gerne sætte noget op, forklarer Thomas Solupajev-Ronlev, medstifter af Blue Ocean Robotics i Litauen, om bevægegrundene for at etablere joint-venturen i 2014.
Selvom omkostningsniveauet spiller en rolle
Standardudgaver frem for specialløsninger
For meget teknologi strander mellem udvikling og markedet. Derfor er det centralt for folkene bag Blue Ocean Robotics, at have kunder og markedet i tankerne.
Udvikling sker ved, at man sammen med en kunde udvikler en business case, der vel at mærke kan anvendes flere steder. Kunden bliver så test-case for en konkrete teknologi eller et produkt mod til gengæld at få førsteudgaven samt en billigere løsning, når teknologien bliver masseproduceret.
Teknologierne og løsningerne bliver efter færdiggørelse lagt ud i separate selskaber, som Blue Ocean Robotics og kunden sammen står bag. Eksempelvis har man været inde over pin-picking udvikleren Scape Technologies og vinduemontageløsningen WallMo.
Egne projekter for danske kunder
Blue Ocean Robotics projekter kommer fra både Danmark og Litauen. Eksempelvis er vindemonteringsløsningen WallMo udviklet i samarbejde med elementproducenten Deko. Kontakten blev skabt gennem det danske moderselskab i Odense, men udvikling, prototype og test sker i Litauen. Lige nu er folkene i Vilnius ved at lægge sidste hånd på den anden prototype.
Et år efter etableringen af selskabet er der – eller har været - gang i cirka 10 projekter. Heraf er to-tre stykker på vej til at blive selskaber i sig selv, eller er allerede blevet spin off-selskaber. Ganske imponerende taget i betragtning, at en del af projekterne endda kun er i opstartsfasen.
Næste skridt er også taget. Robotvirksomhedens datterselskab er nemlig godt i gang med et projekt for en dansk kunde, som bliver kørt i rent litauisk regi.
To danske studerende står bag idéen til Cuebo. Løsningen, der skal anvendes af skoler, består af en intelligent, kørende terning, børn programmeret til at køre oven en rektangulær kasse ved hjælp af særlige kvadratiske plaststykker. Hardware og software bliver lavet af ingeniørerne på kontoret i Vilnius, hvor Justinas Katkus, medstifter og udviklingsdirektør, forventer, at have en udgave på markedet sidst på året.
Dansk elektronikindustri i Litauen
Electronic Supply stiller i denne uge skarpt danske virksomheders muligheder i Litauen og hvem der har succes i landet.Læs andre historier her:
Flere muligheder på den anden side af Østersøen
Kitron opruster i Kaunas
Ingemanns litauiske søster sælger til andre datterselskaber[/address]