23948sdkhjf

Teknologifirmaer høster frugten af samarbejde

Scape Technologies og Ivisys præsenterer snart deres nye, fælles udviklede produkt, en bin-picker-robot der flytter og inspicerer emner samtidig.
Efter at Ivisys og Scape Technologies indgik en aftale om et salgspartnerskab, begyndte virksomhederne også at undersøge, om de kunne udvikle et produkt, som ville integrere teknologierne fra begge parter; Ivisys' visionsystemer og Scape Technologies' 3D vision bin-picking.

Læs også: Scape Technologies vil fange kunder sammen med Ivisys

Indsatsen har allerede vist sig at have været umagen værd, og på den Elmia Subcontractor-messen i Jönköping i november vil de to skandinaviske selskaber, for første gang præsentere en helt ny integreret løsning for offentligheden. Produktet, Ivisys Robo Inspect, er en integration af Scape Technologies’ UR5 bin-picker-robot og en IVISYS Pro V software- og hardware-enhed.

- Efter vores indledende vores samtaler om, hvordan vi kunne gå til markedet med fælles løsninger, kom vi hurtigt frem til den konklusion, at den bedste måde ville være at tilbyde et integreret produkt, som kan anvendes i en bred vifte af situationer inden for automatisering af produktion. Derfor var det et oplagt udgangspunkt at fokusere på to områder: Det ene er traditionel bin-picking, hvor et vilkårligt placeret emne overføres fra en beholder og bliver placeret på f.eks. et transportbånd. Det andet er at kontrollere, om emnet opfylder de relevante kvalitetskrav, så ingen defekte emner når ind i produktionsprocessen. Vores nye fælles system imødekommer begge disse behov, siger CTO for Ivisys, Moatasem Chehaiber.

Den fælles udvikling af Ivisys Robo Inspect har taget mindre end en måned, og de to virksomheder samarbejder nu om, hvordan den nyudviklede løsning bedst bruges som løftestang til at øge salget for begge parter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078