23948sdkhjf

Odense-drenge kåret som verdensmestre

Sensorfirmaet Sensohive er netop kåret som vinder af konkurrencen University StartUp World Cup.
I fredags blev Odense-baserede Sensohive kåret som vinder af konkurrencen University StartUp World Cup, verdensmesterskabet for universitetsentreprenører. Hæderen blev hentet i kategorien ”Product & Technology”

Sensohive har udviklet en cloud-baseret multi-sensor-løsning, som gør det muligt at monitorere, indsamle og bearbejde store mængder måledata over store arealer.

Sensor-løsning spås en lovende fremtid, fordi den kan bruges inden for flere områder, der har brug for at måle på deres produkter eller på omgivelserne og reagere på disse data. Det gælder for brancher som f.eks. gartneri, landbrug, byggeri, medicin- og fødevaresektoren. Sensohive kærer flere projekter sideløbende i bl.a. betonindustrien, hos en kornforhandler og i et gartneri.

Annerkendelse vækker glæde
Sensohive har vundet en ’StartUp pakke’, bestående af vejledning fra internationale mentorer -og alskens rådgivning inden for bl.a. jura, HR, marketing til en værdi af 30.000 dollars.

Teamet bag Sensohive er naturligvis glade for at have vundet, men det er anerkendelsen og opmærksomheden, der betyder mest. Sparring og rådgivning føler virksomheden sig ind til videre godt dækket ind med.

Sparer gartnerier for tusindvis af kroner

Sensohives løsning anvender i gartnerbranchen et netværk, der tæller tusindvis af sensorer, som måler temperatur og luftfugtighed. Det sparer tid ved at reducere behovet for menneskelig inspektion. Løsningen skulle kunne øge brugerens økonomiske outcome med syv procent.

Hos gartneriet Multigreens i Odense kan Sensohives anlæg give et bedre overblik over temperaturen i hele drivhuset og så varme op derefter. Besparelsen løber op i flere tusinder, fordi det det koster adskillige tusind kroner at varme et 180 meter langt drivhus bare én grad op.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.641