23948sdkhjf

Omorganisering giver pote for Omron

Omron Electronics har ændret strukturen til en kundefokuseret salgsorganisation, og det kan ses på bundlinjen.
Omron Electronics kan se tilbage på et 2014/2015, hvor overskuddet både er tæt ved fordoblet i forhold til året før, og er det bedste i fire år.

De gode resultater er skabt i kølvandet på en omfattende omorganisering, elektronikforhandleren satte i værk i foråret 2014. Firmaets domicil er flyttet til erhvervsområdet Den Hvide By i Køge, hvilket har mindsket driftsomkostningerne. Vigtigere endnu er den tidligere meget produktorienterede tilgang skiftet ud med en mere kunderettet organisering.

- Vi kommer tættere på kunderne. Landet er blevet delt op i Hot Spots, som giver en mere effektiv interne arbejdsgange og tættere relationer med kundern, siger direktør Ole Jensen og uddyber, at der er tilknyttet en Area Sales Manager til hver af de to Hot Spots samt en Channel Sales Manager til distributør netværket.

Fokuseret salg
Ændringerne betyder, at Omron Electronics nu bruger flere kræfter på strategiske kunder i strategiske markeder, heriblandt levnedsmiddel-, medicinal- og emballeringsindustrien.

- For at realisere strategien har vi været igennem en segmenteringsproces, der klart definerer kundesegmenterne i forhold til vores samarbejdspartnere og distributører, forklarer Ole Jensen.

For at kunne gennemføre denne proces har Omron ansat en Distribution Manager, der har den daglige kontakt med distributørerne, samt Desk Sales Engineers der står for den daglige interne segmenteringsproces, samt bearbejdning af resten af kundebasen, uddyber Ole Jensen.

Vokser mere end markedet
- Vi ser nu resultaterne af omstruktureringen, fordi salgsorganisationens kundefokus skaber fremgang og bedre kunderelationer. Processen tager tid og har involveret alle 37 medarbejdere for at nå målsætningen om at Omron Electronics skal vækste mere end markedet, siger Ole Jensen og tilføjer:

- Her ved halvåret ser tallene fornuftige ud i forhold til at indfri målsætningen, hvilket bekræfter os i, at vi er på rette vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081