23948sdkhjf

Dansk hovedleverandør på næste store rumsatsning

Terma både leder og leverer til det store rumprojekt ASIM, som involverer en lang række leverandører og partnere fra ind- og udland.
Hos den danske teknologivirksomhed Terma ser man med spænding frem til resultaterne af astronaut Andreas Mogensens foto-opgaver på Den International Rumstation, ISS. Der skal han tage billeder af kæmpelyn og tordenskyer. Det sker som led forberedelsen af det største danske rumprojekt nogensinde; ASIM - Atmosphere-Space Interactions Monitor, som har stort dansk islæt.

Terma er ansvarlig for at bygge selve rumobservatoriet ASIM, der i 2017 skal sendes op og monteres på ISS. Firmaet sikrede sig i 2010 opgaven med at udvikle ASIM.

- Siden vi nåede den del af projektet, hvor vi siger, ”så, nu går vi i gang med at bygge”, har der været en del danske virksomheder inden over som leverandører til Terma samt udenlandske universiteter og virksomheder, siger direktør i Terma Space, Carsten Jørgensen, til Electronic Supply.

Projekt til tre-cifret millionbeløb
Mens Terma er hovedleverandør, har DTU

Leverandør og udvikler

ASIM skal undersøge, hvad der sker i atmosfæren over tordenvejret, og målingerne skal giver forskerne ny viden om lyn som led i forbedring af klimamodeller.

ASIM består af to hovedinstrumenter, der skal måle lys og røntgen-stråling fra tordenvejr.

Ud over rollen som teknisk hovedleverandør har Terma ansvaret for udvikling instrumentet Modular Multi-spectral Imaging Array (MMIA). Det består af to kameraer og tre fotometre, der skal detektere lys. DTU Space står for røntgen-måleinstrumentet kaldet MXGS (Modular X- and Gamma-ray Sensor).
Space det videnskabelige ansvar for den ESA-ledede mission.

- ASIM er det største dansk-ledede rumprojekt siden Ørsted, og det repræsenterer en udviklingsindsats på et tre-cifret millionbeløb. Vi har samarbejdet tæt med DTU Space og en række udenlandske virksomheder og universiteter, fortæller Carsten Jørgensen og nævner universiteterne i Bergen og Valencia blandt projektets deltagere.

I projektet har Terma trukket på erfaringer indenfor avancerede stjernekameraer, on-board software og ingeniør-discipliner.

De tre sidste trin til opsendelsen
Næste fase i ASIM projektet bliver den endelige integration af alle instrumenter. Det sker i foråret 2016 og skal foregår hos OHB CGS i Milano, Italien.

Herefter skal det færdige observatorium til Tyskland til termisk vakuum, EMC-tests og til en række elektriske og funktionelle tests. Det sker blandt andet hos Airbus i Bremen, hvor der står en simulatorversion af det europæiske Columbus-modul på ISS, som ASIM skal monteres på.

Til slut pakkes og klargøres observatoriet og sendes til Cape Canaveral i en specialbygget container, så det er klar til opsendelsen i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083