23948sdkhjf

Dansk rumalliance på ny mission

Aquaporin Space Alliance, et joint venture mellem Aquaporin og Danish Aerospace Company, tester ny teknologi på Den Internationale Rumstation, ISS.
Den 2. september bliver testudstyret ”AquaMembrane”, som indeholder Aquaporin Inside-membraner, opsendt til ISS sammen med den danske ESA‐astronaut Andreas Mogensen fra Baikonur‐rumcenteret i Kasakhstan.

Testudstyret, som skal bruge til test af membraner i rummet, er udviklet af Aquaporin Space Alliance (ASA) sammen med forskere fra NASA Ames forskningscenter i Californien. Det er første gang, at Aquaporin Inside-teknologi bliver testet i rummet.

- Vores ultimative succeskriterie er, at Aquaporin Inside kan indgå i ISS’ vandgenvindingssystem og erstatte de nuværende multi‐filtreringssystemer på ISS, som er meget tunge og kræver hyppige udskiftninger, siger administrerende direktør hos ASA, Thomas A. E. Andersen,

Mange anvendelsesmuligheder på jorden
Tre identiske sæt af testudstyret skal anvendes til at teste membraner på ISS. Testarbejdet udføres ved at Andreas Mogensen får udleveret tre poser med 300 ml spildevand fra rumstationens vandgenvindingssystem. Aquaporin Inside-membraner vil så blive brugt til at filtrere indholdet af de tre poser.

En prøve fra hver af de tre membran set vil sammen med en prøve af ikke filteret spildevand fra ISS blive grundigt analyseret efter tilbagekomst til jorden.

- Det faktum at vi nu er klar med vores nyskabende Aquaporin Inside-teknologi med henblik på test i rummet åbner også op for utallige muligheder for at anvende denne teknologi på jorden, siger administrerende direktør hos Aquaporin, Peter Holm Jensen, og tilføjer, at membranerne vil blive markedsført som Aquaporin Inside-teknologi til forskellige anvendelsesmuligheder på jorden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08