Sparerunde på vej hos Sony
Selv om japanske Sony allerede har skåret 10.000 job væk skal produktionen effektiviseres endnu mere.
- Vi vil sænke vore produktionsomkostninger og skaffe flere ordrer, således at indflydelsen fra den stærkere yen på vort overskud ikke bliver så alvorlig, sagde Ryoji Chubachi, Sonys bestyrelsesformand på en pressekonference i Taipei.
Besparelserne skal blandt andet bruges til at opruste på markedet for fladskærme, hvor Sony satser på at erobre 15-20 % af markedet allerede i år.