23948sdkhjf

HP slår IBM af pinden hos Mærsk

I fremtiden bliver det IBM’s konkurrent Hewlett-Packard, der skal stå for it-indkøbene hos Danmarks største virksomhed.
Hos A.P. Møller-Mærsk er man for øjeblikket i gang med at trimme organisationen, og et af de områder der har stået først for er virksomhedens it-indkøb, som man nu har samlet hos én udbyder. Vinder blev Hewlett Packard, som har underskrevet en tre-årig kontrakt på levering og servicering af servere, pc’er, printere og it til lagring af data til A.P. Møller. Tabere blev derimod en række tidligere leverandører med IBM i spidsen. Det skriver Børsen.

- Det er korrekt, at IBM ikke leverer de nævnte produkter til A.P. Møller-Mærsk. IBM bød sidste år på en del af de nævnte produkter, hvor vi i øvrigt ikke i forvejen er leverandør til A.P. Møller-Mærsk, men lige disse opgaver gik til andre leverandører. Til gengæld udvider vi vores forretning med A.P. Møller-Mærsk på andre områder, udtaler IBM’s pressechef Carsten Grønning til Børsen.

Det vurderes, at aftalen har en værdi på mere end 1 mia. kr. Udover de tre år, som den nye aftale løber over, er der i kontrakten indskrevet en option på yderligere to år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079