23948sdkhjf

LT Automation står foran sin hidtil største udfordring

Ordre på fire fleksible robothænder giver LT Automation 10 mio. kr. og en af de sværeste opgaver, firmaets ingeniører til dato har stået med.
Automatiseringseksperterne hos LT Automation
Fakta: DISAPI
”Den Intelligente Sterilcentral – Automatisering af Pakning og Inspektion”, DISAPI, skal skabes i fællesskab med Process Engineering og Granau IT samt Intelligent Systems, der er Main Contractor for DISAPI.

Løsningen udføres for Sygehuspartnerskabet, der består af de fem regioner samt Markedsmodningsfonden. DISAPI skal stå klar om to år, og den samlede løsning beløber sig på 17,5 mio. kr. i alt.

skal bruge de næste to år på at skabe forbedringer på landets sterilcentraler.

Hjallerup-firmaet har fået en ordre på 10 mio. kr., der skal udmønte sig i udviklingen af fire banebrydende robotter. De skal udføre processer, som aldrig er set inden for automatisering og vil være det centralt led i udviklingen af en samlet løsning – en intelligent og fuldautomatisk sterilcentral, DISAPI.

- Vi er den første virksomhed i verden, der skal automatisere sterilcentralers arbejdsgange. Vi får lov til at revolutionere og skabe løsninger på reelle problemstillinger, der vedrører mange mennesker og det er i den grad motiverende lyder det fra LT Automations direktør, Lasse Thomsen.

LT Automations hidtil største udfordring
Projektet er komplekst og omfattende. En af de største udfoldninger i projektet for LT Automations ingeniører er at udvikle fire fleksible robothænder, der kan håndtere op til 3.000 forskellige kirurgiske instrumenter, der dagligt bruges på operationsafsnittene og øvrige afdelinger på de danske hospitaler.

- Vi stod over for den største udfordring inden for automatisering jeg har arbejdet med. Havde vi fået opgaven for to år siden, har det været umuligt at løse denne opgave, da teknologien simpelthen ikke var klar, lyder det fra Lasse Thomsen.

Løsningen indebærer, at transporten af instrumenter vil komme til at foregå ved brug af mini-AGV’er (små selvkørende vogne) som vil bringe instrumenterne mellem de respektive moduler i sterilcentralen. Første stop på vejen vil være robotmodulet, der vil udføre kontrolprocesser. Kontrolprocesserne vil ske på baggrund af viden om, hvilket instrument der håndteres og dermed hvilke kontrolprocesser der skal udføres på instrumentet.

Kontrolprocesserne udføres alle i ét samlet modul, som derfor er tæt pakket med specialfremstillet og innovativt udstyr. Dette i form af bl.a. robotter og visions-teknologi til henholdsvis lokalisering og genkendelse af instrumenter, samt kontrol af vaskeprocessen. Det særligt innovative ved opsætningen er special- og universalgriberne, der udvikles til robotterne, for at kunne håndtere den store diversitet i den geometriske udformning på instrumenterne.

Emballeringen af de færdigpakkede og godkendte instrumenter foregår i et separat modul, som ligeledes baseres på robotteknologi. Instrumenterne emballeres i containere og påføres label, som derefter er klar til autoklavering og transport til operationsstuen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079