23948sdkhjf

Martin-direktør: Vi bliver i Aarhus

Lukningen af lysfirmaet Martin Professionals fabrik i Frederikshavn får ikke indflydelse på hovedsædet i Aarhus.
Onsdag meddelte Martin Professional, at produktionen i Frederikshavn bliver flyttet til Ungarn. Fabrikslukningen, som sker om et halvt års tid, koster 255 medarbejdere jobbet.

Læs også: Martins produktion flyttes til Ungarn

De 140 medarbejdere ved Martins hovedkontor i Aarhus skal dog ikke være nervøse, forsikrer administrerende direktør Lars Dige Knudsen.

- Martins hovedsæde har ligget i Aarhus altid, understreger Lars Dige Knudsen overfor Electronic Supply.

Ud over at være den amerikanske ejer, Harman Internationals, globale kompetencecenter for lysløsninger til underholdningsindustrien er stabsfunktioner som økonomi, salg, marketing, HR og indkøb også samlet i Aarhus.

Flytter ikke af nød
Martin-direktøren slår samtidig fast, at lukningen fra Frederikshavn ikke sker af nød.

- Jeg havde gerne set, at vi havde kunnet bevare fabrikken i Danmark. Vi har utroligt dygtige medarbejder, der har været med til at skabe fantastiske resultater. De har bevist, at vi kan producere på konkurrencedygtige vilkår i Danmark, siger Lars Dige Knudsen og beklager, at uskyldige medarbejdere bliver ramt:

Harman Internationals overordnede strategi er at samle de europæiske produktionsfaciliteter i Ungarn på tværs af sine fire forretningsdivisioner. Harman har over 20 års erfaring med produktion i Ungarn, og beskæftiger i dag mere end 2.200 medarbejdere i landet. Den nye produktionsenhed forventes at nå op på cirka 400 medarbejdere, når den eksisterende produktion er overført.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078