23948sdkhjf

Kort nyt fra elektronikbranchen

Electronic Supply samler kort nyheder fra elektronikbranchen i udlandet. Du kan i dag læse om Inission, Nokia, Nordic Semiconductor, Recab og Saab.
Inission køber Montronics
Den svenske elektronikproducent Inission overtager Montronics. Købet sker som led i Inissions bestræbelser på af blive en af Nordens største EMS-aktører.

Efter opkøbet har Inission seks anlæg. Tre, som er fokuseret på kundevendte aktiviteter, i Göteborg, Stockholm og Sösdala samt tre store fabrikker i Pajala, Munkfors og Tallinn.

Nokia i nyt frasalg
Det finske teleselskab sælger forretningsgrenen indenfor digital kortlægning og placering, HERE, til et konsortium bestående af Audi, BMW og Daimler. Salgsprisen ligger på 2,8 mia. euro (20 mia. kr.).

Salget sker i forlængelse af, at Nokia i april 2015 annoncerede en gennemgang af, hvilke muligheder der var for HERE, efter Nokias forestående køb af Alcatel-Lucent.

Nordic Semiconductor indgår aftale med Silica
Den norske halvlederproducent har tilføjet den store distributør Silica til sit europæiske distributionsnetværk.

Aftalen omfatter salg, marketing og support af Nordic Semiconductors portefølje af ultra lav-energi trådløse løsninger.

Silica har 47 lokale europæiske kontorer i 21 lande inklusiv Rusland.

Recab indgår rammeaftale
Recab har indgået en kontrakt med norske Akva Group.

Aftalen omfatter levering af innovative indlejrede computersystemer til Akva Groups løsninger til havbrugsindustrien.

Nye kontrakter til Saab
Airbus har indgået kontrakt med Saab, der bliver leverandør af kompositarbejde til A330neo-programmet. Kontrakten er Saabs første arbejds-pakke på A330neo. Aftalen dækker produktion af komponenter til A330neos vinger samt samling af alle dele i arbejdspakken.

Saab har også underskrevet en sprænghoved-aftale med MBDA France. Aftalen gælder MMP (Missile Moyenne Portée) mellemdistance-missiler. Ordren er lagt hos Saabs underafdeling Saab bofors Dynamics Switzerland. Leverancerne skal finde sted i 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104