Overvågningskameraer har hul i sikkerheden
Tusindvis af danskere bliver beluret i eget hjem, fordi deres overvågningskameraer har hul i sikkerheden, så fremmede personer kan koble sig på og kigge med.
Modelfoto/Colourbox.
Kim Aarenstrup, chef for Nationalt Cyber Crime Center (NC3) under Rigspolitiet, advarer om, at mange på nettet kan udnytte de ubeskyttede kameraer:
– Det er jo hele verden, der potentielt kan sidde og kigge med. Dem der gør det vil typisk være nogen med et seksuelt motiv, et afpresningsmotiv eller blot nysgerrige, der synes det er sjovt at kigge på andre menneskers liv, men fælles for dem er altså, at de begår et lovbrud ved at udnytte de her kameraer, siger han.
Ekstra Bladets fund er tilmed kun toppen af isbjerget. Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring vurderer, at der i dag findes 100.000 overvågningskameraer i private hjem.
Og langtfra alle er sikre, vurderer Shehzad Ahmad, bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.
– Min formodning er, at der eksisterer mange tusinde kameraer herhjemme, der ikke er beskyttet af et password, og det store antal er et bevis for, at vi står med et kritisk problem, som producenterne også bærer et stort ansvar for, siger han.
– Vi kan ikke forvente, borgerne skal have viden til at sætte sådan noget op, og leverandørerne har et ansvar for at implementere noget så simpelt som, at brugerne bliver tvunget til at sætte et nyt password, når de installerer kameraet. Mere kræver det faktisk ikke at eliminere problemet, siger han.
Hos IT-Branchens ærgrer man sig over, at så mange kameraer har hul i sikkerheden:
– Tusindvis af enheder uden password tyder på, at folk ikke er bevidste om farerne, og at der desværre findes massevis af enheder, hvor de som standard ikke er passwordbeskyttede, siger formanden for IT-Branchens sikkerhedsudvalg Christian Wernberg-Tougaard.
Han mener, at både samfundet og producenterne må skride ind:
– Vi opfordrer producenterne til at individualisere password til den enkelte enhed. Fra branchen efterlyser vi også langt mere fokus på folkeoplysning og på at lære alle, hvad det vil sige at være en digital borger i et digitalt samfund, siger Christian Wernberg-Tougaard.
