23948sdkhjf

Højeste anerkendelse til danskers jagt på bedre it

Dansk professor får 2,5 mio. euro fra Det Europæiske Forskningsråd til udvikling af ny, effektiv it til styring af kæmpestore og stadig mere komplekse samfundsvigtige systemer.
Professor Kim Guldstrand Larsen fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi får en Advanced Grant-bevilling for et forslag til, hvordan fremtidens it kan håndtere indviklede systemer ude i virkeligheden. Forskningsprojektet LASSO (”Learning, Analysis, SynthesiS and Optimization of Cyber-Physical Systems”) fokuserer på såkaldte ”cyberfysiske” systemer:

- Det handler om, at vi efterhånden får it overalt, som via sensorer og indbyggede computere styrer alle mulige processer og systemer ude i den fysiske virkelighed. Men vi er nødt til at gøre noget for at tackle den voksende kompleksitet, siger Kim Guldstrand Larsen.

Datalogerne samarbejder i forvejen med
Advanced Grant
Advanced Grant-bevillingen er Det Europæiske Forskningsråds (ERF) højeste anerkendelse.

Bevillingen er aldrig tidligere givet til en dansk datalog. Den gives udelukkende til ”exceptionelle og etablerede forskningsledere”, som allerede har fremragende forskning på samvittigheden, så de kan tage chancer og gå nye veje på deres felt.
virksomheder inden for energi- og transportsektoren om deres konkrete problemer med cyberfysiske systemer til planlægning af offentlig transport og koordinering af energiforbrug og energiproduktion.

- Der bruger vi især den viden og de værktøjer, vi har på hylderne i forvejen. Men i det nye projekt skal vi ned og have fat i de grundlæggende teknikker, algoritmer og matematiske modeller, så vi kan forbedre dem og skabe en ny generation af skalerbare værktøjer, fortæller Kim Guldstrand Larsen.

Modeller og maskinintelligens
I praksis skal det ske ved at kombinere to datalogiske discipliner med hver deres fordele.

Den ene disciplin, model checking, benytter ekstremt grundige og derfor komplicerede og tidskrævende modeller af virkeligheden til at give helt præcise svar.

Den anden disciplin, machine learning, bruger en form for kunstig intelligens til at lade systemer træffe så gode beslutninger som muligt ud fra forhåndenværende oplysninger og sandsynlighedsberegning.

Tanken om at kombinere modellernes hårde garantier med maskinintelligensens ”så-godt-som-muligt” tilgang får ros fra Det Europæiske Forskningsråd, der betegner det som en dristig men potentielt banebrydende idé.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079