23948sdkhjf

Helikopter-modkøb for 1,5 milliarder på plads

Otte danske forsvarsfirmaer har indtil videre fået opgaver i forbindelse med modkøb på forsvarets nye Seahawk-helikoptere.
Terma, Sky-Watch, Multicut, Brüuel & Kjær, Systematic, SSBV-Rovsing, IFAD og CPH Group er i gang med eller har afviklet projekter i forbindelse med det danske forsvars køb af ni nye Seahawk-helikoptere.

Opgaverne kommer fra de fire amerikanske forsvarsfirmaer, der leverer de nye helikoptere, Sikorsky Aircraft, GE, CAE og Lockheed Martin. Projekterne er del af de modkøb til samlet 3 mia. kr., der er forbundet med helikopterkøbet.

- De fire selskabet har nu opfyldt eller påbegyndt aktiviteter, der dækker 50 procent af den samlede forpligtigelse, udtaler Anders Hoffmann, vicedirektør for Erhvervsudvikling og Internationale forhold.

Når vi kommer til 2022 forventer de fire amerikanske selskaber at have afviklet hele forpligtigelsen om arbejde for projekter til samlet 3 mia. kr. til den danske forsvarsindustri.

Hvem arbejder sammen med hvem?
Sikorsky har fået de danske myndigheders godkendelse til at påbegynde projekter med fire danske firmaer: Terma, Sky-Watch, Multicut og Brüel & Kjær

Lockheed Martin har fået forudgående godkendelse af projekter med Systematic, SSBV-Rovsing plus Terma. Samtidig er det amerikanske firma i afsluttende forhandlinger om et projekt med Weibel Scientific.

GE Aviation samarbejder med Terma og Lockheed Martin på et udviklingsprojekt for næste generations Star Tracker.

CAE har indgået aftale med IFAD og Systematic om udvikling af en træningssimulator til helikopternes personale. Når arbejdet er færdigt skal CPH Group være med til at installere simulatoren på Karup Airbase, mens IFAD skal stå for vedligeholdelse og drift.

Danmark køber de ni helikoptere via U.S. Navy via en såkaldt ” Foreign Military Sales program”. Sikorsky leverer helikopterne til U.S. Navy, hvor de så bliver ombygget og tilpasset de danske specifikationer.

Alle ni helikoptere ventes at være leveret midt-2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094