23948sdkhjf

100 vækst-millioner til nordjysk teknologivirksomhed

Asetek bevæger sig ind på nyt område. Med trecifret millionbeløb i ryggen vil firmaet erobre markedet for datacenter-køling.
En succesfuld aktieemission giver Asetek ressourcer til en ny satsning. Den nordjyske virksomhed, der udvikler og fremstiller køling til computere, vil tage en stor bid af markedet for datakøling. Mere præcist server-vandkøling. Det skriver Berlingske Business.

100 mio. norske kroner, eller cirka 85 mio. danske kroner, har teknologivirksomheden hentet fra en emission på børsen i Oslo. Og det er ikke en uprøvet teknologi, investorerne har skudt penge i, understreger Aseteks topchef, André S. Eriksen overfor Berlingske Business:

- Én ting er, at vi har vist vores værd i feltet før, og at vi i dag står meget stærkt internationalt. En anden er tidshorisonten. Vi skal vel omsætte for omtrent ti millioner dollar (ca. 67 mio. kr.) i serverdelen, før det for alvor bliver profitabelt. Sidste år nåede vi to og en halv million dollar. Vi udvikler stadig produkterne, men det er mest i form af varianter. Det er grundlæggende et modnet produkt, siger André S. Eriksen til avisen og tilføjer:

- Derudover er der en forsinkelse i forbindelse med, at det ikke er slutbrugerne, der er vores kunder. Vores teknologi virker, men de store computerproducenter skal lave prototyper af deres maskiner, teste dem osv. Det skaber en produktcyklus på måske to år. Det påvirker også vores skaleringsstrategi.

Udviklingen giver nye muligheder
Asetek har i dag 75 ansatte. Firmaet sælger mellem 50.000 og 60.000 kølesystemer om måneden.

Satsningen på datacenter-køling hænger dels sammen med, at mere og mere data bliver lagret i skyen. Dels at firmaets traditionelle marked, køling af PCere er udfordret, idet PC-salget er gået i stå i takt med, at flere vælger mobile devices og laptops.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079