23948sdkhjf

Ericsson vokser stærkt i Danmark

Der var kraftig vækst på bundlinjen hos Ericsson i Danmark i 2007 – især på grund af danskernes stigende forbrug af mobilt bredbånd.
I alt voksede Ericssons danske overskud med 37 % til 52 mio. kr. Omsætningen steg til 1,3 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 17 %. Den kraftige fremgang kommer efter, at Ericsson ellers oplevede en nedgang på det danske marked i 2006. Det skriver Computerworld.

Det er specielt danskernes øgede forbrug af mobiltelefoner og bredbånd, der skæpper godt i Ericssons kasse, og trafikken på de danske mobilnet er seksdoblet fra 2006 til 2007, ligesom Ericsson har indgået en række lukrative kontrakter med TDC.

- Fremgangen er drevet af, at det mobile bredbånd er ved at blive rullet ud, hvilket har en positiv effekt for os. Det er det område, der har haft størst påvirkning på væksten i omsætningen, udtaler Lars Tofft, administrerende direktør for Ericsson i Danmark, til Computerworld.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078