23948sdkhjf

Fint besøg hos Terma

Forsvarsvirksomheden havde besøg fra den absolutte top hos Lockheed Martin.
Det var Orlando Carvalho, executive vice president hos Lockheed Martin Aeronautics, der sammen med sin stab skulle se nærmere på Termas fabrik i Grenaa. Det skriver Terma i en pressemeddelelse.

Terma leverer en række kompositdele til Lockheed Martins F35 Joint Strike Fighter-program, og disse dele produceres netop i Grenaa.

Udover en generel introduktion til Terma fik gæsterne en guidet rundvisning på fabrikken, og slutteligt mødte man fabrikkens ledelse og repræsentanter for medarbejderne.

- Det har i den grad været et brugbart besøg. Jeg er imponeret over, hvad jeg har set og lært om Terma. Vi er meget tilpas med at have en virksomhed som Terma som partner og nøgleleverandør til F35-programmet, sagde Orlando Carvalho efter besøget.

Orlando Carvalho havde selskab af kolleger fra Lockheed Martin Aeronautics og Lockheed Martin International.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094