23948sdkhjf

Årsregnskab som forventet hos William Demant

Høreapparatsproducenten William Demant snupper stadig markedsandele fra konkurrenterne, selv om overskuddet faldt en anelse i 2007.
Med en fremgang på 14 % i det samlede styksalg af egenproducerede høreapparater i 2007 fortsætter William Demant med at vinde markedsandele. Til gengæld afspejlede væksten sig ikke på bundlinjen, hvor resultatet af den primære drift faldt en anelse til 1,268 mia. kr. Resultatet af den primære drift er dog negativt påvirket med 130 mio. kr. Nettoomsætningen steg med ca. 400 mio. kr. til 5,488 mia. kr.

Der var især store forventninger til det nye høreapparat Oticon Epoq, men her udviklede salget sig dog svagere end ventet, idet salget først for alvor kom i gang efter sommerferien.

Til gengæld forventer William Demant, at 2008 bliver et vækstår for koncernen. I 2008 ventes således en vækst i omsætningen på 7-10 % opgjort i lokale valutaer i et marked, der anslås at ville vokse 3-5 %. På denne baggrund ventes en koncernomsætning i 2008 på niveau 5,7-5,85 mia. kr.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078