23948sdkhjf

Terma lander ordre til 100 millioner

Den danske producent til forsvarsindustrien har underskrevet en kontrakt med Boeing, der blandt andet indebærer leverancer til kommercielle fly.
Ordren har en samlet værdi på 15 mio. dollars (103 mio. kr.) og er en udløber af et memorandum of agreement, som de to virksomheder indgik i 2009.

For første gang skal Terma nu levere komposit-dele til Boeings kommercielle 777-fly, hvor Terma blandt andet skal producere dele til flyets haleror.

Ordren er lidt af et gennembrud for Terma og giver den danske virksomhed mulighed for at byde ind på andre af Boeings kommercielle flyprogrammer. I alt regner Boeing med at sælge 8.600 kommercielle fly over de næste 20 år til en samlet værdi af 2,5 billioner dollars (17 billioner kr.).

Udover ordrerne til de kommercielle flytyper har Boeing også afgivet en ordre på Termas Electronic Warfare Management System til Chinook-helikoptere samt Harpoon missil-simulatorer.

- Vi har aggressivt forfulgt win-win muligheder med Terma, der går udover Boeings forsvarsprogram. Vi forfølger partnerskaber og investering i hele den danske industri for at etablere langsigtede, troværdige forretningsforhold, siger Debbie Rub, vice president og general manager, Global Strike, hos Boeing.

- Termas erfaring inden for kompositstrukturer giver lovende muligheder for samarbejde og for en introduktion af Terma overfor Boeings supply chain. 777-kontrakten er strategisk vigtig for Terma i vores bestræbelser på at etablere vores virksomhed som leverandør til det kommercielle fly-segment, siger Jens Maaløe, president og CEO hos Terma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109