23948sdkhjf

Ambitionen er hele verden

Strategiske samarbejder og nye datterselskaber skal sende M-tec Trackunits produkter ud på endnu flere af verdens markeder.
- Vi har et verdenskort med røde prikker, som viser de bokse, vi har rundt om i verden. Vi er stort set alle steder, og der er rigtig mange røde prikker i Nordamerika, siger direktør i M-tec Trackunit, Svend Mousten Hansen, til Electronic Supply om den udbredelse, det nordjyske firmas sporingsenheder oplever.

Og 2015 kan meget vel byde på etablering af nye datterselskaber i strategisk udvalgte lande kombineret med en udbygning af antallet af samarbejdspartnere.

Amerikansk gennembrud giver nye muligheder
Særligt det nordamerikanske marked er vigtigt for M-tec Trackunit. Dels fordi markedet for de sporingsenheder, det danske firma laver til entreprenørmaskiner, er lige så stort som resten af verden. Dels fordi et gennembrud her kan give adgang til nye, lukrative markeder.

Ambitionen om et amerikansk gennembrud bliver hjulpet godt på vej af en aftale, Trackunit har indgået med amerikanske LoJack om salg af selskabets produkter i USA. Samarbejdet har været med til at sikre en leverandøraftale hos verdens største maskinudlejer, United Rental, der skal montere 160.000 telematik-enheder i år.

Derfor er det ifølge Svend Mousten Hansen vigtigt at få dette samarbejde op at køre, inden man bevæger sig ud på andre markeder.

- Når det bliver en kæmpe succes, er det tanken at følge med LoJack og United Rental ud på andre markeder, siger Trackunit-direktøren og nævner Mellem- og Sydamerika som oplagte destinationer.

Svært at få fingre i arabiske byggekraner
Udviklingen går dog ikke kun én vej. Efter tre-fire år valgte M-tec Trackunit nemlig at lukke ned for afdelingen i Dubai. Markedet var ganske enkelt for krævende og anderledes fra det, man følte sig i stand til at håndtere på daværende tidspunkt. Lukningen betyder dog ikke, at Trackunit er ude af Mellemøsten:

- Der kommer hele tiden noget. Vi har solgt bokse til Saudi Arabien og Oman. Det er kunder i Europa, som har en byggeplads i Mellemøsten, der sender maskiner med vores bokse på dertil, siger Svend Mousten Hansen og tilføjer, at Trackunit også stadig er aktive i Dubai. Afdelingen er overdraget til en lokal forretningsmand, der nu er repræsentant for firmaet.

Forhandlernetværket er generelt veludbygget, og mere er på vej. P.t. bearbejder man blandt andet på Australien, ligesom Sydafrika betegens som et særdeles interessant marked for firmaet.

Omvendt begrænset er udbredelsen i Østasien, hvor Trackunit endnu ikke er i Kina og flere andre asiatiske lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063