23948sdkhjf

Force indvier kæmpeanlæg til højtrykskalibrering af gasmålere

Force Technology håber at hente de helt store målere til Vejen med en af de største investeringer i virksomhedens historie: Et lukket loop til højtrykskalibrering af naturgasmålere.
Force Technology inviterer kunder og samarbejdspartnere indenfor, når de den 13. maj 2015 indvier et lukket loop til højtrykskalibrering af naturgasmålere.

- Vi er meget stolte af, at kunne præsentere vores nye højtrykskalibreringsanlæg, en af de største investeringer i Force Technologys historie. Med det nye anlæg kan vi levere helt unikke ydelser inden for højtrykskalibrering til den internationale gasindustri, fortæller Jesper Busk, afdelingschef for Gasflow i Force Technology.

Højtrykskalibrering af gasmålere når nye højder
Det nye højtrykskalibreringsanlæg er bygget op som et lukket loop med lavt tryktab. Anlæggets unikke konstruktion muliggør højtrykskalibrering af naturgasmålere ved maksimalt flow og maksimalt tryk hele året rundt, uafhængigt af årstiden.

- Det er et helt unikt anlæg, der findes kun få af den type i verden. Og det her en af er verdens største, hvad angår max flow og max tryk Vi har jo i forvejen et mindre anlæg, men med det her træder vi lige et skridt op ad på kalibrerings-stigen, fortæller driftsleder Thomas Jacobsen hos Force Technology til Electronic Supply.

Hele verden til Vejen
Med anlægget kan Force Technology først og fremmest imødekomme den store forespørgsel, der er på kalibrering af gasmålere. Samtidig håber man at kunne slippe ind hos de helt store spillere.

- Det er klart, at vi nu kan tiltrække en hel anden type kunder og være med der, hvor det virkelig er sjovt. Vi har i forvejen kunder fra Sydamerika, Nordamerika og Kina til det lille anlæg. Med det her anlæg får vi mulighed for at håndtere de helt store målere, som sælges til de store pipelines, siger Thomas Jacobsen.

At det er en af de største investeringer i Force Technologys historie lægges der ikke skjul, men helt nøjagtigt, hvor stor en investering, der er tale om, er det ikke lykkedes Electronic Supply at opsnuse.

Grand Opening
Den 13. maj 2015 samler Force Technology således den internationale gasindustri, inklusiv målerproducenter og gasleverandører, til Grand Opening af højtrykskalibreringsanlægget i Vejen.

Ud over åbningstale af administrerende direktør Ernst Tiedemann fra Force Technology, vil Grand Opening byde på demonstrationer af anlægget og en udstillerlounge med deltagere fra blandt andre: Krohne Oil & Gas, Emerson, Honeywell Process Solutions, Elster Group Gmbh , Sick Engineering GmbH, GE Measurement & Control.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079