Computere fra dengang 64 KB imponerede en matematiker
Syddansk Universitets computersamling illustrerer den næsten ufattelige udvikling, som computeren har gennemlevet fra at være et apparat for nogle få specialister til et redskab, som ingen kan klare sig uden.
Modelfoto/Colourbox.
Samlingens gamle computere har det til fælles, at de ofte er nogle store skrumler, de var afsindigt dyre, og de havde så godt som ingen regnekraft. For 40 år siden kunne 64 KB imponere en professor på Matematisk Institut.
- Computere har altid været brugt i undervisningssammenhæng på instituttet, i de første år som en central enhed med tilsluttede terminaler. Og på grund af den begrænsede lagerplads skulle man være mere opfindsom end nu, og man kunne meget mindre. Matematisk Institut indkøbte også mere specielle computere for at studere dem og for at følge med i udviklingen, fortæller Bjarne Toft.
En computer fra Bilka til 576 kroner
I 1980’erne kom det store gennembrud, hvor det blev muligt at have sin egen computer. I 1983 kunne man i Bilka købe en Lambda computer med 2 KB hukommelse. Den kostede 576 kr., og hvis man ville have mere hukommelse, kunne man købe ekstra 16 KB for 298 kr., fremgår det af nogle af samlingens effekter.
- Til sammenligning har jeg lige været ude at købe et USB stik med 16 gigabyte hukommelse til 60 kr. Det er en million gange så meget hukommelse for en femtedel af prisen. Der er sket en næsten uforståelig udvikling på få år – det kan samlingen minde os om, siger Bjarne Toft.
Et af de første input-medier, der blev taget i brug på Odense Universitet, var en hulkortmaskine. Blandt de senere klenodier er den første IBM PC fra 1981; Lisa, som var den første computer med grafisk brugerflade, rulle-menuer og mus samt Amiga 1000, som var den første multimediemaskine.
Ikke kun til pynt og morskab
Den nyeste computer i samlingen er en i-Mac fra 1998, hvor floppydisk-drevet er erstattet af en USB-port som standard. Disse computere er alle milepæle i udviklingen. Men samlingen af gamle computere er ikke kun til pynt og morskab.
- Det er autentiske maskiner, som man kan studere og eventuelt åbne og kikke ind i. Man kan få et direkte indblik i, hvad state of the art var på de tidspunkter, hvor de blev skabt. Der er mulighed for at få en bedre forståelse af, hvad der er sket med den verden, vi lever i og de meget store forandringer, vi oplever, siger Bjarne Toft.
