23948sdkhjf

Partnere ser eksporteventyr i ny plug and play-teknologi

I dag tager Interxion et nyt grundvandsanlæg, som køler et 3.500 kvadratmeter stort datacenter med plug and play-teknologi, i brug. Anlægget kan være startskud til et nyt eksporteventyr.
Datamængderne hos Interxions datacenter vokser, og det gør mængden af strøm og kølingsbehov også. For at skabe en mere energieffektiv køling af sit datacenter, har Interxion installeret et nyt system.

Løsningen er unik, fordi det for første gang er lykkedes at lave et grundvandskøleanlæg, der er baseret på plug and play-teknologi og nemt kan integreres med resterende kølesystemer.

Kølingssystemet er udviklet i tæt samarbejde med rådgivningsvirksomheden Geo og pumpeproducenten Grundfos.

Kan være det næste eksporteventyr
Interxions grundvandskøleanlæg bygger bl.a. på Grundfos’ erfaringer med fjernkøling i Holland. Løsningen er udviklet sammen med rådgivningsfirmaet Geo, som er specialister i kølings- og varmesystemer, der udnytter vand fra undergrunden.

Anlægget er en plug and play-løsning, der kan tilkobles eksisterende automatiseringsanlæg og køleanlæg hos fx hospitaler og datacentre.

Geo og Grundfos forventer at eksportere teknologien til udlandet, hvor produktionsvirksomheder står med samme udfordringer med stor varmeproduktion og behovet for at reducere CO2-udslip.

Minister indvier anlægget
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen indvier løsningen i dag.

- Det nye grundvandskøleanlæg viser, at vi her i Danmark er på global forkant, når det gælder bæredygtige og energieffektive løsninger. Både datacentre og køleteknologi er sektorer i rivende udvikling med stort internationalt vækstpotentiale. Og jeg er ikke i tvivl om, at den innovative løsning, som Geo, Grundfos og Interxion sammen har udviklet, kan bane vejen for flere udenlandske investeringer og endnu større eksport af grøn dansk teknologi, siger ministeren forud for indvielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096