23948sdkhjf

NanoSYD får millioner til forskning i industriel nanoteknologi

Syddansk Universitets nanosatsning, NanoSYD fra Mads Clausen Instituttet er blevet en del af det europæiske konsortium Octopus.
Konsortiets formål er at videreudvikle metoder til hurtig og billig fremstilling af nanoprodukter, og Rådet for Teknologi og Innovation har støttet projektet med 18,5 mio. kr. – heraf de 2,6 mio. kr. til NanoSYD. Det skriver Syddansk Universitet på sin hjemmeside.

Konsortiet regner med at kunne skabe en ”nanofabrik”, hvor det bliver muligt at trykke nanotrukturer på overfladen af produkter både billigere og hurtigere, end det hidtil har været muligt.

- Med de nye teknikker kan vi udvikle nye produkter og forbedre eksisterende produkter, for eksempel inden for nanosensorer, mikrofotonik og nano-solceller. I innovationskonsortiet vil vi helt konkret anvende den nye teknologi i forbindelse med udvikling og fremstilling af nye tråd- og batteriløse sensorer – eksempelvis arbejder vi på et antennesystem med en helt unik effektivitet, forklarer professor Horst-Günther Rubahn, der leder NanoSYD, til Syddansk Universitets hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078