23948sdkhjf

Medarbejdere bliver medejere af Hanstholm Elektronik

Ejerkredsen hos Hanstholm Elektronik er blevet udvidet med to nye ansigter. Det er de to medarbejdere Michael Redder og Tommy Mikkelsen, der har købt en aktieandel.
Michael Redder fungerer til daglig som indkøbsansvarlig og Tommy Mikkelsen som montør i Hanstholm Elektronik. De har begge en intention om at præge virksomheden og fungere som gode sparringspartnere for ledelsen i forbindelse med opkøbet. Det skriver Thisted Dagblad.

Salget af aktierne er en bevidst strategi fra administrerende direktør Jens Jørgen Jensens side. Allerede sidste år blev 40 % af virksomheden afsat til kapitalfonden Mezzanin Kapital A/S, og det blev også besluttet, at en anden del af aktierne skulle afsættes til medarbejderne. På den måde håber Jens Jørgen Jensen at sætte et glidende generationsskifte i gang.

- Det er gode og innovative kompetencer, som der bliver brug for i fremtiden i forbindelse med den positive vækst, som vi oplever, siger Jens Jørgen Jensen til Thisted Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063