Dansker vil sagsøge Apple
En defekt iBook kan ende med, at en dansk forbruger hiver Apple i retten for at få pengene retur.
- Afgørelsen har trukket ud. Det har taget 20 måneder, fra jeg klagede til Apple og til nu. Men alligevel er jeg glad over, at det er mig som forbruger, der har fået ret, udtaler Carsten Legaard til Computerworld.
Indtil videre har Carsten Legaard dog ikke set en krone fra den amerikanske computerproducent, og det er derfor, at han nu barsler med en retssag. I tidligere sager har Apple dog rettet sig efter Forbrugerklagenævnets bestemmelser.